Workshop

Når automatisering overtager slusestyringen

Fiskeriets Hus

Onsdag d. 28. januar 2026

Hvide Sande

Hvordan lever vi med vandet i en tid med stigende hav og voldsommere vejr? Hvide Sande Havn, Kystdirektoratet og Videnskabernes Selskab inviterer til dialogmøde om fremtidens slusesystem

Slusen i Hvide Sande er afgørende for vandstanden og saltbalancen i Ringkøbing Fjord, så både beboere, erhverv og dyreliv trives. Men slusen styres i dag af gammel software, som er svær at vedligeholde, og som er afhængig af en slusemester, der trykker på knapperne. Nu skal ny teknologi automatisere slusen og gøre den mere robust. Dialogmødet afholdes som en del af EU Interreg-projektet STORM_SAFE, der skal udvikle ny software, som kan optimere slusesystemer.

Aftenen byder på oplæg fra forskere og samtaler på tværs, hvor vi sammen ser på, hvordan fremtidens sluse skal fungere.

Arrangementet er en del af et samarbejde mellem Videnskabernes Selskab og Kystdirektoratet, hvor borgere, forskere og myndigheder sammen deler viden og erfaringer om livet med og ved havet.

Program

16:45: Besøg ved Hvide Sande Sluse: Fortælling om slusens historie og funktioner

17:15: Hvad er dit forhold til fjorden og slusen?

17:45: Sandwich og kaffe

18:15: Oplæg ved Kim Guldstrand Larsen, professor i datalogi, Aalborg Universitet

18:45: Oplæg ved Maja Hojer Bruun, lektor i antropologi, Aarhus Universitet

19:15: Opmærksomhedspunkter i transformationen til enautomatiseret sluse

20:00: Tak for i aften

Tid & sted

Sted:
Fiskeriets Hus

Nørregade 2B

6960 Hvide Sande

Dag:
Onsdag d. 28. januar 2026
Tid:
Kl. 16:45 - 20:00
Mød forskerne
Kim Guldstrand Larsen
Kim Guldstrand Larsen er professor ved Institut for Datalogi, Aalborg Universitet. Han er leder af Center for Indlejret Software og forsker bl.a. i verificerbar og robust brug af kunstig intelligens. Han er medlem af Videnskabernes Selskab.
Maja Hojer Bruun
Maja Hojer Bruun, ph.d., er lektor i antropologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Hun leder det tværfaglige forskningsprogram Future Technology, Culture and Learning Processes. I sine nuværende forskningsprojekter undersøger hun spørgsmål om ekspertise, demokrati og samfundsmæssig deltagelse i nye teknologier, især AI-systemer og store sprogmodeller.
No items found.
Dagens moderator
Mød forskerne
No items found.
Dagens moderator