Artikler

Fra fromhed og orden til kærlighed og glade børn

Heading

26.10.2023

Af

Frederik Guy Hoff Sonne, Videnskab.dk

Idealet om kernefamilien har været svært at vippe af pinden. Men står vi i en brydningstid i dag?

Nutidens livstilsmagasiner bugner med HAY-møbler, farvekoordinerede bogrygge og den lykkelige familiestund i køkken-alrummet.

Men i 1500-tallet var det den fromme storfamilie med hænderne foldede i gudfrygtig tilbedelse, der prægede mindetavlerne.

Fotocollage: Videnskab.dk / Shutterstock / En mor, der fortæller sine børn historier af Fritz Syberg, 1898-99 / Livinghistory.dk / Erik Fjordside

Idealerne om den gode familie har altid fulgt os gennem historien. Og ikke uden en vis magt. For idealer er mere end bare en luftig idé:

»Idealerne giver næring til vores faktiske, levede liv,« påpeger lektor og historiker Karen Vallgårda, der forsker i familiehistorie i 1800- og 1900-tallet.

»Ligesom individer navigerer familier også efter gældende idealer om, hvad man bør lave, hvordan man bør føle, og hvordan man bør være sammen som familie. Så man kan ikke helt adskille ideal-familien på Instagram fra det liv, som de fleste familier lever. Den påvirker os,« lyder det fra historikeren, der forsker ved Københavns Universitet.

Derfor er familieidealerne også vigtige at forstå, hvis man – som Karen Vallgårda – gerne vil forstå, hvordan familier har levet gennem tiden, hvad de har drømt om, og hvordan de har ønsket at blive fremstillet.

I denne artikel retter vi dog blikket bagud og ser på, hvordan idealet om familien har set ud gennem historien. For måske kan det gøre os klogere på, hvor vi er i dag, og hvor vi er på vej hen.

Om
Om Videnskab.dks artikelserie

VidenSkaber samarbejder med Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie. I løbet af efteråret 2023 skriver de en række videnskabsjournalistiske artikler under det overordnede tema ”hvordan skal vi bo i fremtiden?” Læs hele artikelserien her.

Omtalte forskere
Mette Birkedal Bruun
Mette Birkedal Bruun er professor ved Afdeling for Kirkehistorie og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Privacy Studies på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Hun forsker bl.a. i privathedsbegrebet i perioden 1500-1800 set fra kirkehistoriske og interdisciplinære perspektiver. Hun er medlem af Videnskabernes Selskab.
Karen Vallgårda
Karen Vallgårda er ph.d. og lektor i historie på Københavns Universitet. Hun er en internationalt anerkendt forsker i følelsernes historie og barndommens historie og bruger gerne det historiske perspektiv til at gøre os klogere på nutidens samfund og kultur. For tiden arbejder hun på en bog om skilsmisser og familiehemmeligheder i Danmark siden 1800-tallet.