Det var en tydeligt tilfreds udlændinge- og integrationsminister, der i november 2015 sjoskede igennem sne og sjap på en interimistisk gangsti mellem rækker af hvide telte i Thisted.

‍

Inger Støjberg var kommet til byen for at inspicere den nye og allerede kontroversielle flygtningelejr for enlige, syriske mænd.

‍

En beboer i lejren havde beklaget sig til DR over kulden i teltene, hvor radiatorerne angiveligt tændte og slukkede vilkårligt, og hvor der ikke var varmt vand i hanerne.

‍

Men Inger Støjberg lod den fremmødte presse vide, at hun ikke så noget problem i leveforholdene.

‍

»Teltene er fine og svarer til dem, der benyttes til at indkvartere f.eks. FN udsendte i katastrofeområder.« skrev hun blandt andet på Facebook.

Et lille år senere blev lejren i Thisted tømt. Flygtninge-krisen, som den blev døbt, var slut, og Udlændingestyrelsen meldte ud, at der var for få asylansøgere til, at det gav mening at holde gang i teltlejrene i Thisted, Næstved, Herning og Haderslev.

‍

Men selvom antallet af flygtninge i Danmark har været faldende, er de på globalt plan steget gevaldigt siden. I 2015 registrerede FN 21,3 millioner flygtninge på verdensplan. I 2023 lyder tallet på 36,4 millioner. Så hvordan kan og bør man indrette områder til det stigende antal flygtninge fremover?

‍

Det har Videnskab.dk bedt en ekspert i flygtningelejr-design om at give sit bud på.

‍

Flygtninge tager layout i egne hænder

Hvis der er nogen, der har forstand på indretning af store flygtningelejre, så er det Rana Abudayyeh. Hun er lektor i indretnings- og boligarkitektur ved University of Tennessee i USA, hvor hun forsker i arkitekturens og infrastrukturens rolle i flygtningemiljøer.

‍

Især flygtningelejren ved Zaatari i Rana Abudayyehs hjemland Jordan har fyldt meget i hendes forskning. Lejren er med sine over 80.000 primært syriske beboere verdens fjerdestørste – og den største af sin slags i Mellemøsten.