Podcast

Havets enhjørning som klimavidne

Heading

5.11.2025

Af

Da Danmarks tronstol stod færdig i 1671, hed det sig, at den var lavet af enhjørningehorn. Men sandheden viste sig at komme fra det blå dyb. For hornet stammede fra et dyr, som næsten ingen havde set: narhvalen.

I denne episode dykker vi ned under isen i Arktis sammen med professor i havbiologi Mads Peter Heide-Jørgensen og professor i statistik Susanne Ditlevsen. Hør, om narhvalens skjulte liv, dens følsomhed over for menneskelig støj og dens mystiske stødtand. Med matematiske modeller aflæser forskerne narhvalens livshistorie tandring for tandring og lærer på den måde mere om den klimahistorie, som narhvalen er del af. Mød et af verdens mest gådefulde dyr og to af de forskere, der prøver at forstå det.


Gæster: Susanne Ditlevsen, professor i statistik på Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab, og Mads Peter Heide-Jørgensen, professor i havbiologi ved Grønlands Naturinstitut

Vært: Torben Sangild
Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen
Producer: Lars Hartmann ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.

Læs mere
Faktaboks
Om podcasten "Hvordan ved vi det?"

En podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.

I ”Hvordan ved vi det?” mødes forskere fra forskellige fagområder i samtaler om nogle af samfundets store problemstillinger. I sæson to dykker vi ned under havoverfladen for at komme tættere på havets mange mysterier og muligheder.

Torben Sangild og Line Friis Frederiksen er værter.

Find podcasten i din favoritapp eller via et af disse links:

Spotify

Apple Podcast

YouTube

Omtalte forskere
Susanne Ditlevsen
Susanne Ditlevsen er professor i statistik og stokastiske processer ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet. Hun arbejder med statistiske metoder og matematiske modeller af biologiske og fysiske systemer og med at forstå deres egenskaber igennem analyser af modellerne og ved at tilpasse dem til observerede data. Susanne Ditlevsen er præsident for Videnskabernes Selskab.
Mads Peter Heide-Jørgensen
Professor i havbiologi ved Grønlands Naturinstitut.