En ‘bolledej’ af knuste vindmøllevinger og ler kan blive fremtidens mursten. Forsker i bæredygtig arkitektur ser potentiale – især, hvis én detalje bliver til virkelighed.
De er efterhånden blevet en fast del af landskabet.
De store, susende møller, som drejer i vinden over havene og markerne – og der kommer flere af dem.
For mange er de selve symbolet på udviklingen mod mere grøn energi – men vindmøllerne har også en knap så grøn slagside.
Vindmøllernes vinger er nemlig svære at genanvende, fordi de primært består af glasfibre og hærdeplast, som er smeltet sammen i sandwichlag. Det er det samme som bådskrog, kajakker, kofangere og mange byggematerialer også består af – og som heller ikke bliver genanvendt.
De er billige materialer og svære at adskille. Så når vingerne er udtjente, bliver de ofte deponeret – altså gravet ned i jorden.
Med en levetid på 25-35 år står vi overfor en fremtid med flere udtjente vindmøller, som bør håndteres på en bedre måde end deponering. Det mener forsker i vindmølleteknologi Lykke Margot Ricard, som står bag en rapport for Miljøstyrelsen om problemet.
»Der har hidtil ikke været nok volumen til at skabe grundlag for en rentabel forretning på det at genanvende af vindmøllerne, og derfor er der ikke investeret i teknologierne,« siger Lykke Margot Ricard til Videnskab.dk.
Hun vurderer, at vi i løbet af de næste 30-40 år skal håndtere 500.000 ton vindmøllevinger.
Derfor spurter forskere fra blandt andet universiteterne i Aalborg og Aarhus de næste tre år efter én af flere mulige løsninger på det problem.
Forskere fra både Danmark og Slovenien vil nemlig trylle vindmøllernes udtjente vinger om til mursten, som vi kan bygge huse af.
Om
VidenSkaber samarbejder med Videnskab.dk, Danmarks største videnskabsmedie. I løbet af efteråret 2023 skriver de en række videnskabsjournalistiske artikler under det overordnede tema ”hvordan skal vi bo i fremtiden?” Læs hele artikelserien her.
