En isbjørn i Vendsyssel. Bopladser på bunden af Aarhus Bugt. En skov under Storebælt. Engang var Danmark et stort sammenhængende landområde.
Men for ca. 9000 år siden steg havniveauet dramatisk på grund af klimaforandringer. Havvandstigningerne skabte ikke bare det ørige, vi kender i dag, men ændrede også levevilkårene for planter, dyr og mennesker markant.
I denne episode dykker vi ned under havoverfladen og går på opdagelse i fortidens landskaber og livsformer. Lyt med, når professor i molekylærnaturhistorie Eline Lorenzen og marinarkælog Peter Moe Astrup lader naturens og menneskets historie mødes, og hør om de komplekse puslespil, forskerne forsøger at samle én brik ad gangen, når de graver fortiden frem for at forstå nutidens natur og kultur.
Vært: Torben Sangild
Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen
Producer: Lars Hartmann
_Podcast-Cover_16x9.jpg)
Faktaboks
En podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.
I ”Hvordan ved vi det?” mødes forskere fra forskellige fagområder i samtaler om nogle af samfundets store problemstillinger. I sæson to dykker vi ned under havoverfladen for at komme tættere på havets mange mysterier og muligheder.
Torben Sangild og Line Friis Frederiksen er værter.
Find podcasten i din favoritapp eller via et af disse links:
Omtalte forskere

