Kæmpe tanglopper på 11 km’s dybde. Hvaler, der græsser på sletter 4-5 km under havoverfladen.
Engang troede man, at det voldsomme tryk og de vanvittige livsbetingelser i dybhavet betød, at der var helt dødt. Men nyere forskning og avanceret robotteknologi har vist, at der findes både overraskende meget liv og værdifulde ressourcer i havets dybeste grave og mørkeste afkroge. Desværre findes der også menneskeskabt affald.
Sammen med professor i biogeokemi Ronnie Glud og lektor i geologi Kristoffer Szilas dykker vi ned i det dybhav, som vi kun lige er begyndt at forstå. For hvordan er dybhavet egentlig opstået? Hvad betyder livet dernede for klimaet på kloden? Og kan vi udvinde havets nyttige mineraler i den grønne omstillings navn?
_Podcast-Cover_16x9.jpg)
Faktaboks
En podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.
I ”Hvordan ved vi det?” mødes forskere fra forskellige fagområder i samtaler om nogle af samfundets store problemstillinger. I sæson to dykker vi ned under havoverfladen for at komme tættere på havets mange mysterier og muligheder.
Torben Sangild og Line Friis Frederiksen er værter.
Find podcasten i din favoritapp eller via et af disse links:
Omtalte forskere

