Der er skrevet meget om de historisk dårlige tilstande i det danske havmiljø. Forurening, iltsvind og overfiskeri plager store og små arter.

Men på bunden af havet i Sønderborg Bugt, Sønderjylland, finder man en sjælden succeshistorie.

I 2018 lagde forskere og lokale ildsjæle massevis af sten i farvandet ved Als. Et halvt år senere målte forskerne effekten, og særligt et resultat sprang i øjnene: Der var omkring 100 gange flere torsk i området, konkluderede de.

Torsken er en af de fisk, der i disse år meldes at være på »kanten af kollaps« herhjemme. I september anbefalede Det Internationale Havforskningsråd, ICES, endda, at vi bør stoppe al fiskeri af torsk i Danmark.

Set i det lys var resultatet fra Sønderborg Bugt »ret positivt«, beretter én af forskerne bag, Jon C. Svendsen.

I over 10 år har han arbejdet med at anlægge nye stenrev i danske farvande for at genoprette levesteder for fisk og andre organismer.

De danske have mangler nemlig ikke bare liv. De mangler også sten, siger Jon C. Svendsen, der er seniorforsker på DTU Aqua, til Videnskab.dk.

Over 83 millioner sten er forsvundet

Da isen smeltede, og gletsjerne forsvandt i Danmark for 12-15.000 år siden, tog et nyt landskab form. Havniveauet steg, og i havene omkring det danske ørige, der nu tonede frem, gemte der sig millioner af kampesten.

Kæmpe iskapper havde tvunget stenene ned fra bjerge i nord og strøet dem ud som stenrev, der tindrede af liv og samtidig brød bølgerne og beskyttede kysterne.

Men stenene var også en oplagt ressource for os mennesker på land. I århundreder har danske stenfiskere flyttet de store kampesten fra havbunden og brugt dem til at bygge moler, havne og fundamenter til andre bygninger overalt i Danmark.

»Vi taler om millioner af sten,« siger Jon C. Svendsen.

Én udregning peger på, at mere end 83 millioner kampesten fra de naturlige danske stenrev er blevet fjernet fra havbunden fra 1900 til 1999.

Først i 2010 blev stenfiskeri ulovligt. I årtier inden var det som »det vilde vesten«, siger Jon C. Svendsen. Og det på trods af, at problematikken langt fra er ny.

Allerede i bogen ‘Øresund i billeder fra fortid og nutid’ fra 1904 blev der berettet om den stenfattige danske havbund.

»I bogen bliver det beskrevet, hvordan den danske Øresundskyst var nærmest tømt for sten. Det står i modsætning til den svenske kyst, der stadig var rig på stenrev og levesteder til livet i havet,« fortæller Jon C. Svendsen.

Hvad er problemet?

»Et af problemerne er, at når vi fjerner sten, fjerner vi grundlaget for tangskov,« forklarer DTU-forskeren.

»Tangskoven har en effekt, der minder om skov på landjorden. Den giver levesteder til tusindvis af smådyr og mindre fisk, der er vigtige for større fisk som torsk og marsvin.«

Granitsten fra Norge og gemmesteder til ørreder

Derfor slås forskere som Jon C. Svendsen og lokale kræfter rundt omkring i landet for at få flere stenrev tilbage i de danske have.

Senest var han med til at anlægge et 100 meter langt stenrev ud for Samsøs kyst, der blev indviet i august 2025.

Det store rev består af 6.000 tons granitsten, der med dynamit er sprunget ud af klipperne i Norge. Revet skal både skabe nye levesteder for havets dyr og tangskov og tilmed beskytte kystnære huse på Samsø mod store bølger ved storm.

»Det er jo to fluer med ét smæk,« siger Jon C. Svendsen.

Ved et åløb i Lillebælt samarbejder Jon C Svendsen med Naturpark Lillebælt om at designe og undersøge verdens første rev, der skal beskytte små havørreder – også kaldet smolt. Fisken lever nemlig et farligt liv.

»I overgang fra ferskvand i åen til havvand er de små havørreder meget sårbare. Skarven æder omkring halvdelen af dem,« siger han.

Også fiskehejre, odder, sæl, mink og andre rovdyr har fisken på menuen. Derfor har forskerne anlagt et lille rev med huler og gemmesteder som et slags helle for de små laksefisk, mens de tilpasser sig livet i havet.

»Vi har nogle indikationer på, at det har virket,« siger Jon C. Svendsen, der var med til at etablere smolt-revet i 2023.

Indledende undersøgelser, hvor forskerne snorkler rundt på en fast rute og tæller fisk, tyder på, at revet har givet »mindst tre gange så mange« små havørreder i området, siger DTU-forskeren.

En personlig mission

For Jon C. Svendsen er glæden ved at se fiskebestanden vokse igen stor. Fra barndommen i Ølstykke i 1980’erne har Jon C. Svendsen ét minde, der overskygger alle andre:

Mindet om fisketure med sin far og sin bror, at komme hjem med en frisk fangst og tilberede den i køkkenet sammen med sine forældre:

»Det er de største oplevelser fra hele min barndom. Det er den slags oplevelser, som jeg husker som virkeligt lykkelige,« siger han.

Jon C. Svendsen står dog ikke alene med missionen om at få flere sten på havbunden.

Miljøstyrelsen oplyser til Videnskab.dk, at de siden 2023 har anlagt seks stenrev - tre i Roskilde, to i Gilleleje og et i Taarbæk - mens yderligere tre anlægges i Lillebælt i 2026.

Håndsrækninger til havmiljøet

Genskabelsen af de mange stenrev er en del af en bredere fortælling om et presset dansk havmiljø, der får mere opmærksomhed i disse år.

Projekter på række vil genoprette ålegræs, muslingerev og fiskeliv i de danske farvande.

I 2022 blev der på finansloven afsat penge til at etablere to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund i 2025. Miljøstyrelsen har netop åbnet en pengepulje på millioner af kroner, der kan søges til genopretning af havnatur.

WWF Verdensnaturfonden har med sammen forskere, og 33 millioner kroner i ryggen, sat sig for at puste liv i Sejerøbugtens halvdøde havbund.

Spørger man professor i kystøkologi Karen Timmermann, er det positivt med de mange håndsrækninger til havmiljøet. Erfaringer viser nemlig, at genskabelsen af havmiljøer kan gå hurtigt, når de rette betingelser er til stede:

»Tang og ålegræs er jo noget andet end et egetræ, som tager mere end 200 år om at blive fuldvoksent,« siger Karen Timmermann, der er forsker ved DTU Aqua, til Videnskab.dk.

»Både herhjemme og i udlandet har vi erfaring med, at havmiljøet og havnaturen kan gendanne sig selv relativt hurtigt. Det sker ikke i morgen, men de fleste steder kan det gøres på få årtier,« tilføjer professoren.

Britisk bugt fik fire gange flere fisk på 11 år

I 2008 blev en bugt i Den Engelske Kanal kaldet Lyme Bay udpeget som beskyttet havområde, fordi en truet, lyserød koral var ved at forsvinde. Derfor blev bundtrawl blandt andet forbudt.

Bare 11 år efter var fiskebestanden fire gange større end i de omkringliggende havområder, konkluderede forskere.

Lignende effekter har forskere fundet i beskyttede havområder ved Kanaløerne (øgruppe i Den Engelske Kanal), samt på Hawaii, hvor verdens største beskyttede havområde, Papahānaumokuākea, findes.

»Det kommer ikke bag på mig, at det har en effekt. Men det er da rart, at vi begynder at få flere og flere beviser for denne effekt,« siger Karen Timmermann.

Pointen med de mange beskyttede havområder er dog, at projekter med stenrev, ålegræs og muslingerev ikke alene kan få mere liv i havet.

Nældens rod

Aktiv genopretning virker ikke, før såkaldte presfaktorer som bundtrawl og den massive udledning af kvælstof i vandløb og fjorde reduceres markant, siger Karen Timmermann.

Ålegræs eller en tangskov på et stenrev har for eksempel brug for lys. Og det lys kan ikke nå ned til havets bund, hvis vandet er fyldt med næringsstoffer og derfor er meget uklart, som det er mange steder i landet.

Det er heller ikke nok, at vi bare stempler områder som beskyttet hav. Det handler om, hvad vi reelt gør, siger Karen Timmerman:

»Vi har sådan set masser af såkaldt beskyttede havområder. Cirka 30 procent af Danmarks havareal er på papiret beskyttet.«

»Men disse havområder er ikke reelt beskyttet mod de presfaktorer (bundtrawl og kvælstofudledninger, red.), som forarmer havnaturen,« siger professoren, der sidder i Biodiversitetsrådet, et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen og folketinget.

Vi skal med andre ord have fat i nældens rod. Men er de mange stenrev, som Jon C. Svendsen så ihærdigt kæmper for at få tilbage på havbunden, så ikke bare, ja, små dråber i havet?

Jon C. Svendsen tygger lidt på det.

»Hvis erhvervsfiskeriet bare fortsætter helt ubæredygtigt med at fiske med arme og ben, så jo, så behøver vi ikke anlægge flere stenrev. Så kan det være lige meget.«

»Men hvis vi nu gør noget ved iltsvindet og fiskeripolitikken her i landet, så er stenrev en god idé.«

»Så kan fremtidens børn og unge nemlig også have stor glæde af at fange en fin fisk, ligesom min bror og jeg gjorde for 40 år siden,« slutter han.