Hvordan smager det, når man har hele havet inde i kroppen?
I denne episode dykker vi ned i "blå mad" – havets spiselige rigdomme – sammen med mikrobiolog Aviâja L. Hauptmann og gastrofysiker Ole G. Mouritsen. Med videnskab, kultur og gastronomi på menuen stiller vi skarpt på, hvordan havets ressourcer kan bruges klogt og bæredygtigt – og hvorfor “blåt” i virkeligheden kan være det nye “grønt”.
Kom med på en rejse tilbage til barndommens kogte ørreder på de grønlandske strande, oplev søpindsvinets intense umami, der smager som en dyb indånding ved det arktiske hav, og bliv klogere på, hvordan tang og alger i bunden af fødekæden skaber de livsvigtige omega 3-fedtsyrer, som vi almindeligvis får, når vi spiser fisk.
En sanselig og tankemættende samtale om alt fra havhaver i Kerteminde til grønlandske loddefisk med højt kalkindhold.
Vært: Torben Sangild
Redaktion og tilrettelægning: Torben Sangild og Tina Dransfeldt Christensen
Producer: Lars Hartmann
_Podcast-Cover_16x9.jpg)
Faktaboks
En podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.
I ”Hvordan ved vi det?” mødes forskere fra forskellige fagområder i samtaler om nogle af samfundets store problemstillinger. I sæson to dykker vi ned under havoverfladen for at komme tættere på havets mange mysterier og muligheder.
Torben Sangild og Line Friis Frederiksen er værter.
Find podcasten i din favoritapp eller via et af disse links:
Omtalte forskere

.jpg)