Mars City, en selvforsynende og bæredygtig metropol på Mars, kan stå klar i 2050, hvor man allerede har sendt en million jordboere derop.

Det er en af Elon Musks vilde ambitioner for vores naboplanet, som efter alt at dømme bliver betrådt af menneskefødder inden for et overskueligt antal årtier.

Men selv en rumoptimist som Elon Musk må erkende, at »i begyndelsen vil Mars ikke være luksuriøs. Det vil være farligt, trangt, besværligt, hårdt arbejde.«

Spørgsmålet er så, hvem der skal tage den hårde tørn for menneskeheden. Hvilken type person tør vi betro den opgave at få kolonien op at køre? Og hvor mange skal der til?

Det har et hold dataeksperter fra USA sat sig for at undersøge. Ved at kode en masse data om en minebase på Mars, mulige scenarier og forskellige typer af personer ind i et computerprogram, har de testet, hvordan 28 år vil udspille sig.

Til sidst er de nået frem til et kvalificeret bud på, hvor mange personer der skal til for at holde basen kørende de første par årtier:

»Vores konklusion siger, at mellem 10 og 50 mennesker er tilstrækkeligt til et Mars-habitat med de forhold og formodninger, vi har lavet med vores model. Ud af dem var 22 det optimale antal,« skriver hovedforfatteren bag studiet, lektor Anamaria Berea, til Videnskab.dk.

Studiet er udgivet som preprint af forskerne fra Department of Computational Social Sciences ved George Mason University i USA. Det er altså ikke fagfællebedømt endnu.

Bolig under isen, biokuppel eller minebase?

Forskerne fra George Mason University i Virginia, USA, er bestemt ikke de første, der forsøger at udregne, hvor mange mennesker en Mars-koloni kræver, og hvordan de skal bo.

I 2001 præsenterede amerikanske forskere deres idé til, hvordan 500 mennesker nemt og sikkert kunne bo under isen på Mars’ nordpol i sikkerhed fra stråling og Mars’ hårde vejr.

Det krævede blot en fire ton tung, atomdrevet robotenhed ved navn ALPH (Atomic Liberation of Propellant and Habitat), der gjorde bosættelsen klar til mennesker på forhånd. Deres bud var dengang, at de første 10 mennesker kunne flytte ind allerede i 2018.

Et andet hold amerikanske forskere nåede i 2020 frem til, at der skal minimum 110 mennesker til for at holde en koloni i gang på Mars. Mindre kan ifølge forskerne ikke gøre det, hvis alle skal påtage sig opgaver med agrikultur, byggeri, vedligehold og hvad der ellers måtte kræves i den biokuppel, som forskerne forestiller sig, kolonisterne skal bo i.

Men i det nye studie fra Virginia er metoden altså en helt anden. Her har man sat en computermodel til at simulere, hvordan og hvor længe forskellige typer mennesker vil klare sig på kolonien.

»Vores model er baseret på simuleringer, der inkluderer adskillige parametre og grundlæggende betingelser. Den lader personerne interagere og tilpasse sig under simuleringen på måder, som man ville forvente i virkeligheden,« forklarer Anamaria Berea.

I simuleringen, en såkaldt Agent-Based Modeling (ABM), har man jævnligt sendt ressourcer fra Jorden til kolonisterne, der både skal overleve, trives og holde gang i minedrift, mens simuleringen udsætter dem for arbejdsulykker, manglende leverancer fra Jorden og så videre.

Hvilken personlighed hører til på Mars?

De amerikanske forskere delte deres teoretiske kolonister op i forskellige personlighedstyper for at se, hvilke af dem der klarede sig bedst på basen.

»Vi arbejdede med de personlighedstyper, som NASA bruger til at udvælge astronauter,« fortæller Anamaria Berea. Især typen ‘Agreeable’ klarede sig godt.

Videnskab.dk har taget kontakt til organisationspsykolog Troels Gottlieb for at spørge nærmere ind til hans bud på, hvordan personlighed vil kunne spille ind på en ny Mars-koloni med få arbejdende beboere.

Han har skrevet ph.d. om, hvad personlighed betyder på organisationer og arbejdspladser. Derudover hjælper han med at udvælge ledere til Forsvaret og har desuden i år udgivet bogen ‘Aben følger med’ om, hvordan vores evolutionære baggrund spiller ind i det moderne samfund.

I første omgang forholder han sig til Mars-basen som arbejdsplads. Her fortæller han, at man er nødt til at sortere patologiske (sygelige eller afvigende fra det normale) personlighedstræk fra:

»Det kunne være en trussel under muligheden for at lykkes socialt, hvis der er for kantede personligheder med. Især når man læner sig op ad det patologiske,« forklarer Troels Gottlieb, og fortsætter:

»Der er for eksempel masser af personer med en snert borderline personlighedsforstyrrelse, der har et udmærket arbejdsliv med gode, professionelle relationer. Men i de tætte relationer, som vil være nødvendige at oparbejde på Mars-kolonien, hvor man er sammen konstant, kan personlighedsforstyrrelsen risikere at skabe ekstremt meget støj og splittelse.«

Troels Gottlieb nævner også psykopati som en personlighedsforstyrrelse, der kan fungere fint på arbejdspladser på Jorden, men vil give potentielt dødbringende udfordringer i et tæt arbejdsfællesskab på Mars.

Og så skal man være varsom med narcissister, forklarer han:

»Donald Trump kunne være et passende billede på en larmende narcissisttype, der vil skabe problemer i den lille gruppes relationer. Sådan en person vil føle sig krænket, hver gang han er nødt til at indgå kompromisser.«

For eksempel vil narcissisten føle sig forbigået, når gruppen støtter en anden person i at lykkes med en opgave eller et projekt, fortæller Troels Gottlieb.

»Så vil han komme til at krænke andre og opføre sig hysterisk og eventuelt dominerende i sin opmærksomhedssøgen. Det er ikke til at holde ud.«

Fordele ved en homogen arbejdsplads

Troels Gottlieb fortæller, at hvis Mars-kolonien først og fremmest skal ses som en arbejdsplads, skal man være varsom med for stor diversitet blandt kolonisterne.

»Det er lidt et tabu, fordi tidens trend er, at diversitet er godt. Men hvis vi taler effektivitet i en arbejdsgruppe, så viser den personlighedspsykologiske forskning noget lidt andet, nemlig at homogene teams typisk klarer sig bedre,« forklarer han.

Han bruger ekstroverte og introverte personer som et eksempel på en diversitet, der kan udfordre et team, hvor alle har en uundværlig funktion og skal fungere tæt sammen.

»Der kan de ekstroverte få en hyper-ekstrovert adfærd og de introverte sygne hen i et hyper-introvert udtryk,« fortæller han og uddyber:

»Hvis du har tendens til at være indadvendt, så vil du i en gruppe med ekstroverte personer risikere at få en ekstremt introvert adfærd. Hver gang du sidder og tænker dig om og gør dig klar til at sige noget, så vil der være en af de ekstroverte, der tager ordet før dig. Og så får gruppen ikke glæde af dine perspektiver, mens den ekstroverte overtager styringen med, hvad der jo ikke nødvendigvis er de mest kvalificerede perspektiver.«

Fordele ved et samfund med diversitet

I studiet fra Virginia nåede man frem til, at personlighedstypen ‘Agreeable’ er bedst egnet til Mars-kolonien, fordi den styrer uden om konflikt og konkurrence.

Det er Troels Gottlieb til dels enig i.

»Hvis du for eksempel kigger på de gamle fangerkulturer på indlandsisen, så tænker jeg, at der gav det mening, at de alle var konfliktsky. Når man er så isoleret og har en vigtig opgave, så nytter det ikke at skændes og bryde op med hinanden.«

På den anden side mener han ikke, at et samfund kan fungere, hvis alle er konfliktsky:

»Men fangerkulturen har jo også sine skyggesider. Hvis der er udfordringer i samfundet uden for arbejdspladsen, for eksempel i familien, så nytter det ikke noget, at alle kommer hjem og ikke tør åbne op og tage hånd om problemerne.«

Så når Mars-kolonien skal gå fra at være en arbejdsplads til et samfund, er Troels Gottlieb større fortaler for diversitet.

»Evolutionspsykologisk har diversitet været en fordel for menneskegrupper. Man har eksempelvis brug for både tilbageholdende og eventyrlystne typer. Nogen, der tør udfordre status quo, og nogen, der er ekstra forsigtige og sikrer, at gruppen ikke falder dumdristigt ud. Systematikere, der skaber kontinuitet og struktur, og andre, der har nemt ved at improvisere«

Skal vi sende en erhvervspsykolog med til Mars?

»Nej,« lyder svaret prompte fra Troels Gottlieb med et grin.

»Mennesker har fået små grupper til at fungere i 200.000 år. Det ligger simpelthen i vores biologi, at vi har empati og andre prosociale egenskaber med os, som gør, at vi kan mærke hinanden og skabe bånd med plads til hinandens individuelle bidrag.«

Det gør mennesker robuste mod stress og angst og i stand til nærmest instinktivt at udvikle kultur og dermed rammen for at blive et fællesskab, ifølge erhvervspsykologen.

»Det er de egenskaber, som gør, at vi er her den dag i dag – ikke den egoistiske og krigeriske side, som vi fra tid til anden ser eksplodere både i personkonflikter på kontoret eller i krig mellem grupper eller nationer. De sider kan naturligvis også kigge frem på Mars, men som udgangspunkt får mennesker et mildt hierarki til at lykkes,«

Han forklarer, at det kræver en sympatisk lederskikkelse, der kan tage affære, når sammenholdet bliver truet af uenigheder.

»Men det kræver altså ikke en person med psykologuddannelse at få til at lykkes. De ressourcer har vi med os som Homo sapiens,« fastslår Troels Gottlieb.