Forestil dig en fremtid, hvor du ikke længere skal frygte at få en overraskende dyr elregning med posten.

Du skal ikke bekymre dig om, hvornår den næste energikrise kommer.

Du er selvforsynende med el og behøver ikke engang være tilkoblet elnettet.

Solceller på taget laver solstråler om til strøm. Strømmen lagres i batterier, så der er strøm til nattetimer og overskyede dage, og til opbevaring af el over længere tid kan den laves til brint og gemmes som brint, indtil der mangler strøm i boligen.

Sådan kan fremtiden se ud ifølge et nyt studie, hvor tyske forskere har kigget på, om det giver mening at være selvforsynende, og hvor i Europa det giver bedst mening.

Forskerne konkluderer, at to millioner hjem potentielt kan have forladt elnettet i Europa i 2050. De vil så at sige leve ‘off the grid’, fordi deres huse laver sin egen strøm og dermed væk fra elnettet – deraf udtrykket.

Men Jens Weibezahn, der er adjunkt på Copenhagen School of Energy Infrastructure på Copenhagen Business School og har læst studiet for Videnskab.dk, har en indvending.

Det er muligt, siger han:

»Hvis de altså er villige til at betale 50 procent mere for deres egen strøm end for strømmen i elnettet.«

Næsten selvforsynende

Jens Weibezahn er skeptisk over for at være 100 procent selvforsynende og har svært ved at tro, at to millioner boliger skulle forlade elnettet. Det ville ikke kunne betale sig økonomisk, mener han.

Til gengæld ser han positivt på at blive næsten selvforsynende af el, da det kan hjælpe omstillingen til bæredygtig energi.

»Hvis du tænker på kun at have bæredygtig energi, vil det give mening at have en masse husstande, der er mere eller mindre selvforsynende. Fordi der er tilfælde, hvor de bæredygtige energier har brug for hjælp,« siger Jens Weibezahn.

Så vil de næsten selvforsynende huse også kunne bidrage lokalt med strøm. På en solrig dag kan den ene nabo med solceller sælge til den anden, som ikke har solceller.

Derudover kan husene fungere som en buffer på dage, hvor der ikke kommer strøm fra bæredygtige energikilder som vind og sol. Elbilen i garagen kan fungere som batteri og give strøm i huset. På den måde slipper man for at skulle producere så meget energi fra andre energikilder som afbrænding af gas.

Energi-professor på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, mener, at private solceller er en dårlig ide. Det giver ikke mening og vil blive for dyrt. Det du kan læse mere om i artiklen "Energi-professor: Drop solceller på dit tag".

75 procent kan forlade elnettet

Forskerne tager udgangspunkt i ‘fritstående huse’, hvilket er de mange hjem, der typisk huser én familie. Det er ikke lejlighedskomplekser, ikke virksomheder, ikke højhuse, men parcelhuse, villaer og så videre.

I 2020 - for tre år siden - kunne over halvdelen af de 42 millioner fritstående huse i Europa i teorien have været selvforsynende. Det var muligt for de mange huse at køre på el og have batterier.

Men det var ikke en økonomisk særlig god ide, ifølge studiet.

»Det ville formentlig være fire gange dyrere dengang at være selvforsynende end at være tilkoblet elnettet,« istemmer Jens Weibezahn.

Kigger vi igen frem til 2050, er det muligt for 75 procent af de 42 millioner husstande i Europa at forlade elnettet og være selvforsynende. De mange millioner husstande vil igen have et økonomisk problem.

»I 2050 er det stort set alle lande, som ikke er i Norden, der kan være selvforsynende, men det vil stadig generelt være for dyrt,« siger Jens Weibezahn.

Der skal betales for solceller, for batterier, for at få hele huset saneret og integreret til at være sit eget elsystem. Endelig er der en udgift til brintopbevaring. En teknologi, der slet ikke er udrullet på energimarkedet endnu.

De dyre sidste procenter

Udvalgte steder i midten af Europa - eller endnu bedre, i Sydeuropa - er det nemmere at være selvforsynende. Solen skinner mere konstant, så der skal ikke investeres i lige så dyr opbevaring af strøm.

I Mellem- og Sydeuropa vil de fleste af hverdagens energikrævende aktiviteter kunne klares med en fleksibel brug af strømmen fra solcellerne: Tøjet vaskes, vaskemaskinen kører, og bilen lades op kun på de solrige dage.

Men der er stadig brug for batterier og infrastruktur i hjemmet for eksempel til opvarmning, som er en dyr udgift. Derfor vil elregningen selv i det sydlige Italien være 50 procent højere, end for naboen der er blevet på elnettet.

Helt at forlade elnettet bliver altså en dyr fornøjelse, konstaterer Jens Weibezahn.

»Med de tilgængelige teknologier ser det ud til, at det er mere rentabelt at være omkring 70-80 procent selvforsynende. Det bliver væsentlig dyrere, når man ønsker at være 100 procent selvforsynende,« siger forskeren.

Helt at forlade elnettet vil derfor kun give mening for mennesker, som har en god økonomi og ønsker at være frie for elnettet.

Men deres frihed kan blive en dyr omgang for dem, der bliver tilbage.

Et ulige elmarked

Hvis nogle forlader elnettet, bliver min strøm så ikke bare billigere? Der er færre huse, der skal deles om en større mængde strøm.

Men sådan hænger det ikke sammen, forklarer Jens Weibezahn.

Kun en tredjedel af elregningen er udgifter til el. En femtedel er til elnettet og den største udgift herfra er infrastruktur: Kabler fra energiproduktion til boligerne. Resten er moms og elafgift.

Infrastrukturen bliver dyrere, når færre mennesker er med til at betale for den. Forestil dig, at din nabo eller hele dit nabolag bliver selvforsynende. Elnettet skal stadig nå ud til dit hjem, så udgifter til rørlægninger ændrer sig ikke betydeligt. Til gengæld er der færre til at betale.

Det er også en bekymring, forskerne fremsætter i studiet, men Jens Weibezahn frygter dog ikke, at den situation vil udspille sig i så stor skala alene på grund af prisen.

»Jeg kan ikke forestille mig, at det er sandt,« siger han og peger på, at prisen fortsat er for høj til, at han regner med at se en så stor vandring ud af elnettet.

Når prisen er væsentlig lavere ved at være tilkoblet elnettet end at være selvforsynende, er det svært at se incitamentet til at ‘go off the grid’.