Video

Uden gravhøje, ingen parcelhuse

Heading

18.12.2023

Af

Vidste du, at der i bronzealderen i løbet af bare få århundreder blev bygget mere end 50.000 gravhøje i Danmark? Og at gravhøjbyggeriet var medvirkende til, at vi blev bofaste?

Kom med museumsinspektør på Moesgaard Museum og professor i arkæologi Mette Løvschal på en rejse tilbage i tiden, og hør, hvordan vi mennesker op igennem historien har ændret landskabet omkring os, hvordan hegn og grænser, voldanlæg og gærder er kommet til og har skabt den udparcellering af landskabet, som vi kender fra parcelhuskvartererne i dag.

Om
Om videoserien "Hvordan ved vi det?"

Viden kommer ikke ud af ingenting. Den skal findes! Få her et indblik i, hvordan nogle af Danmarks førende forskere udregner, graver og analyserer deres viden frem. For hvordan ved de egentlig, hvad de ved?

Omtalte forskere
Mette Løvschal
Mette Løvschal er professor ved Afdeling for arkæologi og kulturarvsstudier på Aarhus Universitet. Hun er ledende forskningsudvikler på Moesgaard Museum og spiller en aktiv rolle i en række museumstilknyttede forskningsråd og advisory boards. Hun har beskæftiget sig med samspillet mellem mennesker og landskabsforandringer fra sidste istid og frem til historisk tid. I hendes forskning trækkes der linjer fra forhistoriens mennesker og landskabsudnyttelsesformer, til nutidens diskussioner om, hvordan vi bedst handler på naturens vegne og på de aktuelle miljømæssige og klimatiske udfordringer. Centralt i hendes forskning står påvisningen af menneskers evne og vilje til at hegne landskabet ind og indgå i store fællesskaber og de konsekvenser, det har haft for mennesker og dyr i Europa såvel som på det afrikanske kontinent. Hun modtog tidligere på året de to store priser, Dronning Margrethe IIs Videnskabspris og Victor Albeck-prisen, for sin forskning.