I fem kommuner har forskere, boligsociale medarbejdere og lokale beboere arbejdet sammen på at udvikle fremtidens boformer i projektet VidenSkaber. Projektet er faciliteret af Videnskabernes Selskab, der mandag havde inviteret til en stort anlagt finaleaften på Nationalmuseet, hvor man også rettede fokus mod den næste komplekse problemstilling.
Der er lagt en rød løber ud foran Nationalmuseet denne mandag aften. Fint klædte museumsværter tager imod og byder velkommen med bobler og små snacks, der kan nydes til den minglen og smalltalk, der får tiden til at gå ind til showet skydes i gang.
Museets foyer emmer på mange måder af gallastemning, men arrangementet har fået det sjældent hørte prædikat af en finaleaften. Men en finale er det da også, hvis man forstår ordet som en afslutning på noget. Aftenen markerer nemlig overgangen fra første til anden etape af projektet VidenSkaber, som Videnskabeligt Selskab står bag i samarbejde med blandt andet Nationalmuseet.
(...)
(...)
Borgere føler sig hørt
I dagens anledning har arrangørerne valgt at indsnævre aftenens fokus til “Hvordan skal vi bo med naturen i fremtiden?”. Det er grunden til, at der er lige Holstebro, og mere specifikt i den vestjyske bys Nørrelands-kvarter, der er repræsenteret fra scenen i skikkelse af fire kvinder. Deres projektet har netop haft fokus på sammenhængen mellem natur og et godt mental helbred.
Den brede palet, som de fire kvinder tilsammen repræsenterer, illustrerer det møde på tværs af segmenter, som er kernen i VidenSkaber.
Biologen Kristine Engemann Jensen fra Aarhus Universitet, der har været den deltagende forsker, er trådt op på scenen sammen med en boligsocial medarbejder fra Holstebro Kommune og to kvinder, der deltog i workshoppen. En fra områdets parcelhuskvarter og en fra blokkene i det almene boligområde.
Projektet har blandt andet haft fokus på at skabe grønne og rekreative udeområder, der også kan fungere som mødesteder og interessefællesskaber, der kan gå på tværs af de to boligområder, der førhen ikke har haft meget at gøre med hinanden.
Begge kvinder er begejstrede for oplevelsen. For at møde hinanden på tværs og for en mulighed for at give sig hen til den legende kreativitet i processen med at lave små modeller væbnet med pap og en limpistol. Mest af alt virker de glade for at være blevet hørt.
-Tænk sig at forskere kommer for at høre os, hvad vi drømmer om, at vores område skal indeholde. Sådan plejer det altså ikke at være, som den ene kvinde bemærker.
(...)
